Træ-tipien er en friluftsoplevelse i en klasse for sig selv med plads til 25 overnattende. Den er nemlig nyskabende i forhold til konstruktion og fleksibilitet.
I kan åbne ni af tipiens tolv sider op i fuld ståhøjde. Det giver jer stor fleksibilitet i forhold til, hvordan I vil bruge Trætipien under jeres ophold. Ved at åbne og lukke de ni sider, kan I enten skabe læ for vinden eller skabe luft omkring jer.
Denne fleksibilitet giver skoleklasser og andre mindre grupper helt nye muligheder for at tage ud og bo i naturen - og der er lagt i ovnen til naturoplevelser på en yderst tilgængelig måde.
Ved Træ-tipien finder I et bålsted, hvor I har mulighed for at lave mad over bål.
Træ-tipien har trægulv, som isolerer mod kulden fra jorden i årets kolde måneder. Samtidig kan I skabe luft omkring jer på varme sommerdage, ved at åbne siderne. Dermed er I godt på vej mod en behagelig friluftoplevelse uanset, hvornår på året I overnatter i tipien.
Tæt på Træ-tipien ligger Det Lille Hus På Prærien, hvor I har adgang til toilet og bad under jeres ophold.
Når I booker Træ-tipien, har I naturen helt tæt på. Herfra kan I hurtigt komme ned til Julsø eller udforske skoven og det kuperede terræn omkring jer.
Når I slår lejr i Træ-tipien er der ikke langt til Slettens mere end 50 gratis aktiviteter. Har kan I boltre jer med alt fra hæsblæsende aktiviteter til kreative sysler. Blandt andet kan I kaste jer ud i træklatring, mountain boards, naturværkstedet og meget, meget mere.
I kan selv arrangere aktiviteterne, eller vi kan hjælpe jer med et program, det passer lige præcis til jeres ønsker.
Læs mere om Slettens aktivitetsmuligheder her.
Læs mere om vores aktivitetspakker her.
Fra Træ-tipien kan I også tage på dagstur til Himmelbjerget, Silkeborg, Skanderborg eller Aarhus. Læs mere om nærområdets tilbud her.
Når I booker Træ-tipien, kan I frit benytte Slettens område. I skal blot efterlade området i samme stand, som da I kom.
Udover Træ-tipien er nedenstående inkluderet i prisen:
Herunder kan du læse vores generelle lejebetingelser.
Betalingsbetingelser
Lejebeløbet opkræves efter lejemålets ophør af FDFs Forbundskontor. Betalingsfristen er 14 dage.
Accept
Lejekontrakten er bindende, når kopi af kontrakten er underskrevet og senest 14 dage efter modtagelse returneret til: Centerkontoret, Bøgedalsvej 30, 8680 Ry.
Aflysning
Aflysning skal ske skriftligt til Friluftscenter Slettens centerkontor på ovenstående adresse. Ved aflysningen tidligere end 30 dage før lejemålets begyndelse, betales halv leje. Derefter betales fuld pris.
Inden ankomst
Senest 3 dage før lejemålets start kontaktes centerkontoret på tlf. 86 84 60 28 – for at aftale tidspunkt for ankomst og afrejse.
Nøgler udleveres ved ankomst og afleveres igen ved afrejse.
Rengøring
Før afrejse skal lejer sørge for, at alt er ryddet og rengjort. Gulvvask udføres kun på køkkengulve, øvrige gulve skal være fejede og klar til vask. (Ved lejemål i skoleferier skal lejer dog vaske alle gulve).
Særligt for lejrbaserne (Lejrbase Bøgebjerg, Hemmeligheden samt Det lille hus på Prærien) og toilet/badefaciliteter ved Sejlcentret gælder det, at alle gulve skal vaskes uanset tidspunkt for lejemålet.
Lejere af ude arealer skal før afrejse sørge for oprydning og rengøring af det benyttede areal. Affald anbringes i containere efter anvisning.
Affaldscontainere og affaldsområder i øvrigt må kun anvendes til almindeligt husholdningsaffald, pap og flasker. Alt andet affald skal lejer selv sørge for at bortskaffe.
Generelle bestemmelser for lejemål på Friluftscenter Sletten
Fejl eller skader
Hvis lejer konstaterer fejl eller mangler på det lejede/lånte, meddeles dette til vagthavende. Lejer er erstatningspligtig for enhver skade forvoldt på det lejede/lånte. Eventuelle erstatninger opkræves i forbindelse med afregning af lejemål.
Tobaksrygning
Tobaksrygning er ikke tilladt indendørs. Der må kun ryges udendørs ved opstillede askebægre eller etablerede bål steder. Brug af fyrværkeri eller anden form for ukontrollerbar ild er ikke tilladt.
Husdyr
Der må ikke medbringes hunde eller andre dyr på centret.
Medbringes af lejer
Hvis ikke andet er aftalt, skal alle medbringe lagen til at lægge på madrassen, håndklæde, karklude og viskestykker.
Færdsel i området
Der er mange brugere af området og ofte på samme tid. Derfor skal der vises særligt hensyn i forbindelse med bilkørsel i området. Der må højst køres 40 km/t. Cykling må kun foregå på de anlagte stier og veje.
Materialer/poster der ophænges i forbindelse med løb skal tydeligt være markeret med informationer om hvem der har sat posten op, hvornår den er sat op og hvornår den nedtages. Der må ikke ophænges poster ved dyrefarmen på Svejbækvej. Færdsel igennem dyrefarmen må kun ske til fods eller på cykel - motoriseret kørsel er ikke tilladt.
Hensyn til andre
Der skal vises hensyn til naboer og andre gæster. I tidsrummet kl. 22.30-07.00 skal der være ro på lejrpladsen.
Musik
Der må ikke spilles forstærket musik/lyd udendørs. Hvis der spilles musik inden døre, skal alle døre og vinduer være lukkede. Der må ikke spilles musik indendørs efter kl. 02.00. Fravigelse af ovenstående må kun ske efter forudgående aftale med centret.
Sejlads
Anvendes centrets kanoer eller kajakker til sejlads under opholdet skal den ansvarlige for sejladsen have læst folderen ”På Gudenåen i kano og kajak”. Foldere kan hentes i Sejlcentret på Æblegården
I forbindelse med sejlads på tømmerflåde skal den ansvarlige for aktiviteten sikre at de særlige regler der findes for denne aktivitet overholdes. Reglerne kan findes på centrets hjemmeside.
Rafter og brænde
Rafter til lejrbrug forefindes i begrænsede mængder på anviste steder. Der må ikke hugges eller saves i rafterne, der lægges tilbage efter brug.
Der må sankes brænde til holdets forbrug i skovbunden. Færdigt brænde kan købes på centret ved forudbestilling.
Bål
Der udgraves ikke til bålsteder. Holdet må etablere bål steder efter behov på græsset – og huske, at et tændt bål ikke må forlades!
Her kan du se en video fra vores Træ-tipi.
På Friluftscenter Sletten kan du booke alt fra arkitekttegnede lejrbygninger til primitiv overnatning. Se vores andre faciliteter herunder.
Friluftscenter Sletten har ét formål: At give børn og voksne fantastiske oplevelser.
Midt i det smukke Søhøjland, tilbyder vi aktiviteter og lejrfaciliteter, så I kan komme tættere på hinanden gennem fælles oplevelser.
Copyright ©, Sletten FDF 2022. Alle rettigheder forbeholdes.
Hjemmesiden er lavet af Startup Media.
Find jeres indre Robin Hood frem på Søstykket.
Det kræver armkræfter, men også tålmodighed og præcision at ramme bulls eye. Så hvem er den bedste Robin Hood på dit hold?
HVOR
I finder buer, pile og skydeskiver i Sejlerstalden ved Æblegården.
Bueskydning foregår på “Søstykket”, hvor skydebaggrundene er opstillet.
BOOK HER
Bueskydning skal bookes på forhånd på:
Kast jer ud i udfordrende og sjov leg på vores Low rope-bane.
Low rope-banen består af 12 baser, hvor I skal gennemføre forskellige opgaver. Fælles for opgaverne er, at de tester jeres samarbejdsevner og udfordrer jer fysisk og kognitivt.
For at kunne gennemføre, må I gennemtænke opgaveløsningen, udføre den fysisk og samarbejde for at lykkes – I kommer nemlig ikke gennem de 12 baser, med mindre I hjælper hinanden.
Low rope-banen er både for børn, unge og voksne – og en fremragende ryste-sammen-aktivitet.
HVOR
Low rope-banen ligger uforstyrret blandt skovens træer ganske tæt på Træ-tipien og Det Ny Sletten.
BOOKING
Low rope-banen kan frit benyttes uden booking.
KONTAKT OS
Du booker vores faciliteter ved at sende en mail eller ringe til os alle hverdage i tidsrummet:
Mandag – torsdag: Kl. 09.00-15.00
Fredag: Kl. 09.00-12.00
Mail: sletten@fdf.dk
Tlf.: 86 84 60 28
Vær opmærksom på, at vi ikke lejer ud til private formål.
Du kan også sende os en forespørgsel, så vender vi tilbage hurtigst muligt.
Du kan forvente en svartid på 1-2 arbejdsdage.