Faciliteter

Køjekreds

Forestil dig at være på tur med 23 andre naturglade mennesker. Efter en lang dag med masser af aktiviteter er det blevet tid til at krybe ned i soveposen. I stedet for at lægge jer i små grupper i jeres telte kravler I op i Køjekredsens 24 hængekøjer, som hænger i rundkreds, så alle stadig er tæt på hinanden, og hyggen kan fortsætte til, sidste mand lukker øjnene.

Det er netop, hvad I har mulighed for i Køjekredsen. Her fortsætter lejrstemningen og fællesskabet, til I ikke orker mere.

Ved Køjekredsen har I mulighed for at lave mad ved det overdækkede bord og tilberede det ved bålpladsen.

Er I flere afsted end 24, er der mulighed for at slå telt op på et græsareal ikke ret langt fra Køjekredsen

  • Plads til 24 personer i køjerne
  • Overdækket bord til madlavning 
  • Bålplads
  • Mulighed for at sætte telte op i nærheden

OBS! Køjekredsen kan ikke bookes til private formål!

Køjekreds

Informationer

Oplev køjekredsen i videoen

Billeder

Oplev Køjekredsen og faciliteterne omkring den.

Interesseret i mere?

Andre faciliter

På Friluftscenter Sletten kan du booke alt fra arkitekttegnede lejrbygninger til primitiv overnatning. Se vores andre faciliteter herunder.

Book en teltplads

Du booker vores teltpladser ved at sende en mail eller ringe til os alle hverdage i tidsrummet:

Mandag – torsdag: Kl. 09.00-15.00
Fredag: Kl. 09.00-12.00

Mail: sletten@fdf.dk
Tlf.: 86 84 60 28

Vær opmærksom på, at vi ikke lejer ud til private formål.

Send en forespørgsel

Du kan også sende os en forespørgsel, så vender vi tilbage hurtigst muligt.
Du kan forvente en svartid på 3-4 arbejdsdage.