Outdoor Race
Aktivitetspakke
Outdoor Race
Bliv rystet sammen med et Outdoor Race på Danmarks største friluftscenter.
I får en sjov og tempofyldt dag med op til 29 poster, hvor alt fra A-Å er tilrettelagt for jer – Det er bare at gå i gang, når I ankommer til Sletten.
Posterne byder på masser af samarbejde, fysiske strabadser og finurlige hovedbrud, der kun kan løses af de opmærksomme. Der er med andre ord garanti for, at alle deltageres kompetencer bliver bragt i spil – Og I vil helt sikkert opleve nye sider af hinanden.
Outdoor Race kan både bookes som et dagsarrangement eller som en del af et lejrprogram.
Læs mere om Outdoor Racet under "Informationer" længere nede på denne side.
- Deltagere: Op til 500 deltagere
- Tidsramme: Fra morgen til eftermiddag
Outdoor Race
Informationer
Har du spørgsmål, eller ønsker du at booke et Outdoor Race, skal du kontakte:
Tomas B. Kolind Vilstrup
Aktivitetschef
Mail: naturvejleder@fdf.dk
Tlf.: 86 84 57 59
Her kan du se et udpluk af Outdoor Racets poster. I udvælger naturligvis de poster, I synes, passer bedst til jeres deltagere.
Når du booker et Outdoor Race, får du tilsendt en fuld oversigt over posterne med beskrivelser, som I kan foretage jeres valg ud fra.
Herunder ser du et udvalg af posterne:
- Bueskydning
- Balance Udfordring
- Puslespillet
- Lego
- Elastik-kranen
- Mange-mands-ski
- Dyst med skovsaven
- Huske-udfordring
- Nature-race
- Transportér vand
- Fyld en hullet dåse ved hjælp af en vandkanon
- Kom-over-åen udfordring
- Knuden
- Numerisk rækkefølge
Beklædning: Vær iklædt praktisk tøj og gode sko til at gå i varieret terræn.
Mad og drikke: Medbring drikkedunk og madpakke til hele dagen. Det er ikke muligt at købe mad og drikke på Sletten.
Ramme for Outdoor Race:
- Deltagerne finder rundt til posterne i vilkårlig rækkefølge ved hjælp af GPS og kort.
- I bemander selv alle poster, med mindre andet er aftalt forud for arrangementet.
- Tidsramme: Outdoor Racet er i udgangspunktet et heldagsarrangement. Den endelige tidsramme afhænger dog af, hvor mange poster, du vælger.
Sletten er Danmarks største friluftscenter. Her er naturen varieret og spændende at gå på opdagelse i. Så turen rundt på Sletten er en oplevelse i sig selv, og bringer jer forbi sø, løvskov, nåleskov og op- og nedstigninger.
Posterne til Outdoor Racet er placeret rundt på hele Slettens område. Så deltagerne får med garanti masser af skridt i benene, når de bevæger sig fra post til post.
Fandt du ikke det, du søger?
Andre aktivitetspakker
På Friluftscenter Sletten kan du booke alt fra et bålmadsevent med tid til nærvær til Outdoor Race i højt tempo.