Tag på Vinterlejr – 5 gode grunde

Lejr på Sletten
Magisk vinterlejr på Friluftscenter Sletten

Tag på Vinterlejr – 5 gode grunde

Når man tænker på lejrliv i FDF, tænker mange automatisk på sommeren – varme dage med sjove aktiviteter og lange aftener rundt om bålet. Men hvad med vinteren? En vinterlejr byder på sine egne helt unikke oplevelser, der er mindst lige så magiske, og som samtidig giver børn og unge mulighed for at udvikle sig og opleve fælleskabet på nye måder. 
 
Klik her for at se vores skarpe tilbud på en vinterlejr for FDF-kredse på Limbjerggård. 

Herunder kan du læse de 5 bedste grunde til, at din FDF-kreds bør tage på vinterlejr i starten af 2025!

1. Styrk fællesskabet 

På en vinterlejr bliver fællesskabet endnu stærkere. Når kulden sætter ind, bliver det ekstra vigtigt at arbejde sammen. Om det er at bygge en bivuak, tænde et bål for at få varmen, eller lave mad over bålet, så handler det om samarbejde. Der er noget særligt ved at tackle udfordringer i kulden sammen – og det knytter bånd, der varer ved. 

2. Oplev naturen fra en ny vinkel 

Vinteren giver børn og unge en unik mulighed for at lære naturen at kende på en helt ny måde. Hvor vi om sommeren ser på liv og vækst, handler vinteren om overlevelse og tilpasning. Det er spændende at opleve, hvordan dyr og planter klarer sig i de kolde måneder, og hvordan vi mennesker kan lære af naturens metoder. 

En vinterlejr kan give børnene nye indsigter i, hvordan de selv kan klare sig i kulden ved at lære vinterfriluftslivets grundregler. Det er en sjov og lærerig udfordring at opdage, hvordan man kan holde varmen og overleve i vinterlandskabet. 

3. Udfordring og udvikling 

En vinterlejr er ikke bare en hyggelig tur – det er også en udfordring. At være ude i vinterkulden kræver mod, ansvar og en evne til at tænke kreativt. Det er en fantastisk mulighed for børn og unge til at vokse og udvikle sig. 

Aktiviteter som vinterhiking, bygge bivuakker, eller sjove snelege kræver ikke kun fysisk energi, men også teamwork og viljen til at klare sig, selv når det er lidt mere udfordrende end normalt. Når man har overvundet vinterens kulde, står man tilbage med en stolthed og en følelse af, at man virkelig har præsteret noget stort. 

4. Friluftsliv i vinterens magi 

Vinteren har sin egen særlige charme, når det gælder friluftsliv. Forestil dig at gå gennem et frostklart landskab, hvor sneen knirker under støvlerne, eller stå under en stjerneklar nattehimmel, der kun findes om vinteren. Vinterens mørke og stilhed giver tid til ro, fordybelse og nærvær i naturen, som ikke findes på samme måde i andre årstider. 

5. Sjove og anderledes aktiviteter 

En vinterlejr byder på masser af sjove og anderledes aktiviteter, uanset om der er sne eller ej. Hvis sneen daler, kan I bygge snemænd, kaste jer ud i sneboldkampe, lave sneskulpturer eller finde den stejleste bakke og suse ned på kælken. Sneen åbner et helt univers af sjov og leg, som kun vinteren kan tilbyde. 

Men hvis sneen ikke viser sig, er der stadig masser af sjove ting at lave! Fra natløb med lygter og orienteringsløb til bålmad og kreative naturværksteder – der er ingen grænser for vinterens muligheder. Forestil dig at vandre gennem mørket med fakler eller lygter, imens I lytter til skovens lyder. Og når kinderne er blevet røde, og kroppen trænger til varme, er der intet bedre end at samles indenfor til hygge med varm kakao. Det er ægte vintermagi.   

En oplevelse for livet

Vinterlejre er en oplevelse, man aldrig glemmer. De skaber sammenhold, udvikler deltagerne og åbner døren til et vinterfriluftsliv, der er fyldt med både udfordringer og magiske øjeblikke.  

Hvis I endnu ikke har prøvet det i jeres FDF-kreds, er det måske nu, I skal tage skridtet og opleve, hvordan vinteren kan give lige så mange – hvis ikke flere – fantastiske minder som sommeren. 

Pakkelisten er simpel: varme støvler, masser af lag og en eventyrlysten indstilling. Der er ingen bedre måde at opleve vinteren på end sammen med gode venner i FDF-fællesskabet. Så hvorfor vente?

Fik du ikke set vores vintertilbud på Limbjerggård? Så finder du det lige her. 

Har du spørgsmål?

Er du interesseret i at høre mere om Slettens mange faciliteter, aktiviteter og oplevelsespakker, er du velkommen til at kontakte os.

Bueskydning

Find jeres indre Robin Hood frem på Søstykket.

Det kræver armkræfter, men også tålmodighed og præcision at ramme bulls eye. Så hvem er den bedste Robin Hood på dit hold?

HVOR
I finder buer, pile og skydeskiver i Sejlerstalden ved Æblegården.
Bueskydning foregår på “Søstykket”, hvor skydebaggrundene er opstillet.

BOOK HER
Bueskydning skal bookes på forhånd på:

Low rope-bane

Kast jer ud i udfordrende og sjov leg på vores Low rope-bane.

Low rope-banen består af 12 baser, hvor I skal gennemføre forskellige opgaver. Fælles for opgaverne er, at de tester jeres samarbejdsevner og udfordrer jer fysisk og kognitivt. 

For at kunne gennemføre, må I gennemtænke opgaveløsningen, udføre den fysisk og samarbejde for at lykkes – I kommer nemlig ikke gennem de 12 baser, med mindre I hjælper hinanden.

Low rope-banen er både for børn, unge og voksne – og en fremragende ryste-sammen-aktivitet.

HVOR

Low rope-banen ligger uforstyrret blandt skovens træer ganske tæt på Træ-tipien og Det Ny Sletten.

BOOKING

Low rope-banen kan frit benyttes uden booking.

KONTAKT OS