Bøgebjerg består af fire lav-energihytter, som kan lejes enkeltvis og er derfor en fleksibel løsning for både store og små grupper.
Hvis du lejer alle fire hytter, er Bøgebjerg lejrbase inkluderet i prisen. Her er der mulighed for at samles med tag over hovedet. Hvis Du lejer 1-3 hytter, kan du tilvælge Bøgebjerg lejrbase for en merpris.
Med base i Bøgebjerghytterne kommer du helt tæt på naturen, men sover med tag over hovedet. Hytterne er enkelt, rustikt og funktionelt indrettet - så der er lagt op til råhygge og masser af friluftsliv.
Vil du have en komfortabel lejroplevelse, hvor I stadig er helt tæt på naturen og har mulighed at lave fede aktiviteter i det fri med din lejrskole, klasse, forening eller virksomhed, så er Bøgebjerg det helt rigtig valg for dig.
Hver af de 4 Bøgebjerghytter indeholder følgende inventar:
Adresse:
Bøgedalsvej 6, 8680 Ry
Bøgebjerg består af fire hytter med 8 sovepladser i hver.
Hver hytte har bord og stole, så I har muligheden for at hygge jer med lege og spil indenfor.
De fire solfangere på hver hytte sørger for, at I har varmt vand under jeres ophold.
Madlavning i hytterne foregår enten på to gasblus eller brændekomfur, der samtidig varmer hytten op.
Derudover er hytterne udstyret med køkkenvask, køleskab, det nødvendige udstyr til madlavning, service, brusebad og toilet.
I Bøgebjerghytterne finder du alt det nødvenlige for at få en god friluftsoplevelse. Samtidig er du sikker på, at I kan få varm mad og vågner både tørre og varme.
Det er muligt at leje hytterne enkeltvis.
I skal selv medbringe linned, klude og viskestykker.
Se plantegning over Bøgebjerghytterne og Bøgebjerg lejrbase her.
Ved siden af de fire Bøgebjerghytter finder du Lejrbasen.
Lejrbasen er et 50 m2 fællesrum med køkken og borde og stole til 24 personer.
Køkkenet er udstyret med el-komfur, køleskab, fryser, kaffemaskine og service til 24 personer.
I samme bygning er der syv toiletter med håndvask og fire bruserum.
Lejrbasen er en del af lejen, når du lejer alle fire bøgebjerghytter. Lejer du 1-3 hytter, skal lejrbasen lejes separat.
OBS: Bøgebjerg Lejrbase lejes ikke ud i vinterperioden.
På arealet omkring Bøgebjerg finder du også Stakladen, som I frit kan benytte.
Den halvåbne staklade har faste borde og bænke omkring den åbne pejs.
Her kan din lejrskole, klasse, forening eller virksomhed samles til lejrbål og andre fælles aktiviteter.
Når du lejer Bøgebjerg, er du helt tæt på naturen, og her er god plads til masser af eventyr, leg og fordybelse i friluftslivet.
Når du bor på Bøgebjerg er der ikke langt til Slettens mere end 50 gratis aktiviteter, hvor I både har mulighed få pulsen op og finde roen i de kreative aktiviteter. Blandt andet kan I kaste jer ud i træklatring, naturværkstedet og outdoor race.
I kan selv arrangere aktiviteterne, eller vi kan hjælpe jer med et program, det passer lige præcis til jeres ønsker
Læs mere om vores aktiviteter her.
Fra Bøgebjerg kan I også nemt tage på dagstur til Himmelbjerget, Silkeborg, Skanderborg eller Aarhus.
Når I booker Bøgebjerghytterne kan I frit benytte hytterne, som I ønsker.
I skal blot aflevere bygningerne i samme stand, som da I modtog nøglerne.
Udover hytterne er nedenstående inkluderet i prisen:
OBS: Lejrbasen er ikke inkluderet i lejen.
Herunder kan du læse vores generelle lejebetingelser.
Betalingsbetingelser
Lejebeløbet opkræves efter lejemålets ophør af FDFs Forbundskontor. Betalingsfristen er 14 dage.
Accept
Lejekontrakten er bindende, når kopi af kontrakten er underskrevet og senest 14 dage efter modtagelse returneret til: Centerkontoret, Bøgedalsvej 30, 8680 Ry.
Aflysning
Aflysning skal ske skriftligt til Friluftscenter Slettens centerkontor på ovenstående adresse. Ved aflysningen tidligere end 30 dage før lejemålets begyndelse, betales halv leje. Derefter betales fuld pris.
Inden ankomst
Senest 3 dage før lejemålets start kontaktes centerkontoret på tlf. 86 84 60 28 – for at aftale tidspunkt for ankomst og afrejse.
Nøgler udleveres ved ankomst og afleveres igen ved afrejse.
Rengøring
Før afrejse skal lejer sørge for, at alt er ryddet og rengjort. Gulvvask udføres kun på køkkengulve, øvrige gulve skal være fejede og klar til vask. (Ved lejemål i skoleferier skal lejer dog vaske alle gulve).
Særligt for lejrbaserne (Lejrbase Bøgebjerg, Hemmeligheden samt Det lille hus på Prærien) og toilet/badefaciliteter ved Sejlcentret gælder det, at alle gulve skal vaskes uanset tidspunkt for lejemålet.
Lejere af ude arealer skal før afrejse sørge for oprydning og rengøring af det benyttede areal. Affald anbringes i containere efter anvisning.
Affaldscontainere og affaldsområder i øvrigt må kun anvendes til almindeligt husholdningsaffald, pap og flasker. Alt andet affald skal lejer selv sørge for at bortskaffe.
Generelle bestemmelser for lejemål på Friluftscenter Sletten
Fejl eller skader
Hvis lejer konstaterer fejl eller mangler på det lejede/lånte, meddeles dette til vagthavende. Lejer er erstatningspligtig for enhver skade forvoldt på det lejede/lånte. Eventuelle erstatninger opkræves i forbindelse med afregning af lejemål.
Tobaksrygning
Tobaksrygning er ikke tilladt indendørs. Der må kun ryges udendørs ved opstillede askebægre eller etablerede bål steder. Brug af fyrværkeri eller anden form for ukontrollerbar ild er ikke tilladt.
Husdyr
Der må ikke medbringes hunde eller andre dyr på centret.
Medbringes af lejer
Hvis ikke andet er aftalt, skal alle medbringe lagen til at lægge på madrassen, håndklæde, karklude og viskestykker.
Færdsel i området
Der er mange brugere af området og ofte på samme tid. Derfor skal der vises særligt hensyn i forbindelse med bilkørsel i området. Der må højst køres 40 km/t. Cykling må kun foregå på de anlagte stier og veje.
Materialer/poster der ophænges i forbindelse med løb skal tydeligt være markeret med informationer om hvem der har sat posten op, hvornår den er sat op og hvornår den nedtages. Der må ikke ophænges poster ved dyrefarmen på Svejbækvej. Færdsel igennem dyrefarmen må kun ske til fods eller på cykel - motoriseret kørsel er ikke tilladt.
Hensyn til andre
Der skal vises hensyn til naboer og andre gæster. I tidsrummet kl. 22.30-07.00 skal der være ro på lejrpladsen.
Musik
Der må ikke spilles forstærket musik/lyd udendørs. Hvis der spilles musik inden døre, skal alle døre og vinduer være lukkede. Der må ikke spilles musik indendørs efter kl. 02.00. Fravigelse af ovenstående må kun ske efter forudgående aftale med centret.
Sejlads
Anvendes centrets kanoer eller kajakker til sejlads under opholdet skal den ansvarlige for sejladsen have læst folderen ”På Gudenåen i kano og kajak”. Foldere kan hentes i Sejlcentret på Æblegården
I forbindelse med sejlads på tømmerflåde skal den ansvarlige for aktiviteten sikre at de særlige regler der findes for denne aktivitet overholdes. Reglerne kan findes på centrets hjemmeside.
Rafter og brænde
Rafter til lejrbrug forefindes i begrænsede mængder på anviste steder. Der må ikke hugges eller saves i rafterne, der lægges tilbage efter brug.
Der må sankes brænde til holdets forbrug i skovbunden. Færdigt brænde kan købes på centret ved forudbestilling.
Bål
Der udgraves ikke til bålsteder. Holdet må etablere bål steder efter behov på græsset – og huske, at et tændt bål ikke må forlades!
På Friluftscenter Sletten kan du booke alt fra arkitekttegnede lejrbygninger til primitiv overnatning. Se vores andre faciliteter herunder.
Friluftscenter Sletten har ét formål: At give børn og voksne fantastiske oplevelser.
Midt i det smukke Søhøjland, tilbyder vi aktiviteter og lejrfaciliteter, så I kan komme tættere på hinanden gennem fælles oplevelser.
Copyright ©, Sletten FDF 2022. Alle rettigheder forbeholdes.
Hjemmesiden er lavet af Startup Media.
Find jeres indre Robin Hood frem på Søstykket.
Det kræver armkræfter, men også tålmodighed og præcision at ramme bulls eye. Så hvem er den bedste Robin Hood på dit hold?
HVOR
I finder buer, pile og skydeskiver i Sejlerstalden ved Æblegården.
Bueskydning foregår på “Søstykket”, hvor skydebaggrundene er opstillet.
BOOK HER
Bueskydning skal bookes på forhånd på:
Kast jer ud i udfordrende og sjov leg på vores Low rope-bane.
Low rope-banen består af 12 baser, hvor I skal gennemføre forskellige opgaver. Fælles for opgaverne er, at de tester jeres samarbejdsevner og udfordrer jer fysisk og kognitivt.
For at kunne gennemføre, må I gennemtænke opgaveløsningen, udføre den fysisk og samarbejde for at lykkes – I kommer nemlig ikke gennem de 12 baser, med mindre I hjælper hinanden.
Low rope-banen er både for børn, unge og voksne – og en fremragende ryste-sammen-aktivitet.
HVOR
Low rope-banen ligger uforstyrret blandt skovens træer ganske tæt på Træ-tipien og Det Ny Sletten.
BOOKING
Low rope-banen kan frit benyttes uden booking.
KONTAKT OS
Alle priser er vejledende.
Prisen for leje af Bøgebjerg varierer afhængigt af, om gæsten er non-kommerciel eller kommerciel. Find din pris herunder.
Friluftscenter Sletten ejes af FDF, og dermed betales Slettens drift og vedligehold (delvist) gennem FDF’ernes kontingent. Derfor får FDF-kredse rabat, når de booker Slettens faciliteter og oplevelsespakker.
Bøgebjerg består af 4 hytter, som kan lejes individuelt. Hver hytte kan huse op til 8 overnattede gæster, som er inkluderede i prisen. Er I over 8 gæster i hver hytte, kan I overnatte i telte på det omkringliggende græsareal. For disse gæster betales en merpris pr. person pr. døgn.
Du booker vores faciliteter ved at sende en mail eller ringe til os alle hverdage i tidsrummet:
Mandag – torsdag: Kl. 09.00-15.00
Fredag: Kl. 09.00-12.00
Mail: sletten@fdf.dk
Tlf.: 86 84 60 28
Vær opmærksom på, at vi ikke lejer ud til private formål.
Du kan også sende os en forespørgsel, så vender vi tilbage hurtigst muligt.
Du kan forvente en svartid på 1-2 arbejdsdage.