Bliv klar til Landslejr på Sletten

Lejr på Sletten
Lejr på Sletten i 2025

Bliv klar til Landslejr på Sletten

Den kommende sæson er din mulighed for at tage din kreds med til Sletten, så I alle kan blive trygge og fortrolige med området, inden det går løs til Landslejren i 2026.

Hvis du er FDFer, har Sletten uden tvivl en særlig plads i dit hjerte. Dette smukke lejrområde i Søhøjlandet har dannet ramme for utallige minder for både store og små. Her er den storslåede natur og fællesskabets magi omdrejningspunktet – hvad enten det har været på kredsens egen lejr eller den store Landslejr.

Lad magien fylde mere

Snart er det tid til Landslejr igen! Det er en magisk uge fyldt med eventyr, venskaber og uforglemmelige oplevelser, men det kan også være overvældende. Derfor er det oplagt at tage på lejr på Sletten i 2025, hvor I kan lære området at kende. Det giver både børn og voksne ro og tryghed, at være fortrolige med stierne, søen og stednavnene forud for Landslejren. Det betyder, at når I rykker ind på Sletten sammen med 10.000 andre FDFere i 2026, kan det magiske fylde endnu mere, og det overvældende føles mindre.

Læs mere om vores mange lejrfaciliteter, aktivitetsmuligheder og ikke mindst, hvordan vi står klar til at hjælpe dig med planlægningen herunder.

Når I tager hjem fra lejr på Sletten, er din kreds helt sikkert klædt godt på til Landslejren 2026.

Det er også mulig at deltage i Slettens Fælles Sommerlejr 2025, hvor kredse fra hele landet deltager, og Sletten står for alt det praktiske. Læs mere her.

Træ-tipi på Friluftscenter Sletten
Mega SUPs på Friluftscenter Sletten

Som lejrgæst på Friluftscenter Sletten svømmer du bogstaveligt i muligheder for at skabe et lejrprogram, der kan få selv den mest rutinerede FDFer til at tabe kæben af begejstring.

Bålmåltidet på Friluftscenter Sletten

Med til en lejrtur hører en masse praktik. Det kan umiddelbart virke ret uoverskueligt.
Men bare rolig – vi har din ryg. Vi kan hjælpe med alt fra indkøb til lejrprogram.

Har du spørgsmål?

Er du interesseret i at høre mere om Slettens mange faciliteter, aktiviteter og oplevelsespakker, er du velkommen til at kontakte os.

Bueskydning

Find jeres indre Robin Hood frem på Søstykket.

Det kræver armkræfter, men også tålmodighed og præcision at ramme bulls eye. Så hvem er den bedste Robin Hood på dit hold?

HVOR
I finder buer, pile og skydeskiver i Sejlerstalden ved Æblegården.
Bueskydning foregår på “Søstykket”, hvor skydebaggrundene er opstillet.

BOOK HER
Bueskydning skal bookes på forhånd på:

Low rope-bane

Kast jer ud i udfordrende og sjov leg på vores Low rope-bane.

Low rope-banen består af 12 baser, hvor I skal gennemføre forskellige opgaver. Fælles for opgaverne er, at de tester jeres samarbejdsevner og udfordrer jer fysisk og kognitivt. 

For at kunne gennemføre, må I gennemtænke opgaveløsningen, udføre den fysisk og samarbejde for at lykkes – I kommer nemlig ikke gennem de 12 baser, med mindre I hjælper hinanden.

Low rope-banen er både for børn, unge og voksne – og en fremragende ryste-sammen-aktivitet.

HVOR

Low rope-banen ligger uforstyrret blandt skovens træer ganske tæt på Træ-tipien og Det Ny Sletten.

BOOKING

Low rope-banen kan frit benyttes uden booking.

KONTAKT OS