Leg jer til viden om hele 16 forskellige træsorter.
På bagsiden af flækkede stammer finder I oplysninger om de enkelte træarter. Oplysningerne kan bruges, når I kaster jer ud i basens øvrige aktiviteter.
I KAN PRØVE:
Mini-forstbotanisk-have:
Træbasen er på ydergrænsen afgrænset af to hegn. Mellem de to hegn er der plantet en række store skovplanter af 16 træsorter, så man løbende kan følge deres opvækst. Der er plantet i 15 felter (én træsort i hvert felt) og Rødel er plantet ind i alle felter mellem de andre træsorter som ammetræ.
Træ-Twister:
Spillet er på mange måder lig almindeligt Twister, men I skal bruge viden om træer for at kunne spille. Hvis I under spillet er i tvivl om noget, kan I søge oplysninger ved palisaden.
I spiller to hold á to deltagere mod hinanden. Fra hvert hold er der én på spillepladen og én ved lykkehjulet.
Træ-vendespil:
Spillet spilles som et helt almindeligt vendespil, hvor I, ved at huske, hvor I har set de sammenhørende brikker, kan lave „stik“.
Spillet kan spilles på forskellige sværhedsgrader alt efter, hvilken vej I drejer de trekantede brikker på den lodretstående spilleplade.
HVOR
I finder Træbasen mellem Limbjerggård og Det Ny Sletten, lige ved den gule vandrerute (Sletten Rundt).
BOOKING
Træbasen kan frit benyttes uden booking.
KONTAKT OS